Hvad har kokain, amfetamin, hasardspil, sex, motion og en fantastisk forårsdag til fælles?

En del, hvis man ser det fra hjernens synsvinkel. De nævnte stimulanser og aktiviteter udløser nemlig basale mekanismer i hjernen, der får os til at have det godt. Alle rammer de vores belønningssystem, men som bekendt er kun sex, motion og solskin sundt for os.

Stoffer, alkohol og spil er derimod et misbrug af et urgammelt system i hjernen, der lærer os at overleve.

Netop fordi det er så basalt, er afhængighed af stimulanserne ikke til at slippe af med igen for hjernen. Præcis som den aldrig glemmer, hvordan man kører på cykel.

Kodeord: Dopamin
Det var læren, da Københavns Universitet bød velkommen til den 10. hjerneuge i Danmark. I festsalen på Vor Frue Plads fortalte to hjerneforskere, en psykolog og en litteraturkritiker om "Den afhængige hjerne".

Kodeordet er dopamin. Et såkaldt signalstof, en af de kemiske forbindelser, som hjerneceller bruger til at sende signaler til hinanden. De yderste tre millimeter af hjernen er den sofistikerede, tænkende og planlæggende del af hjernen. Her hersker signalstoffet serotonin. Når der er uro i serotoninsystemet, kan vi blive deprimerede, og det er det system, depressionspiller som Cipramil rammer.

Æde, bolle og slås

Dopaminens rige ligger dybere i hjernen. Længere inde rent fysisk, der hvor hjernen bliver gammel og dyrisk. Det er dér, det ’strengt nødvendige’ for et godt liv defineres.
Som hjerneforsker Albert Gjedde fra Aarhus Universitet forklarede, så handler det om at »æde, slås, bolle og så finde mening med det hele«.

Dopamin er det stof, der gør ting meningsfulde for os.

Det styrer hjernens center for belønning. Når der udløses dopamin, får vi det godt. Og det motiverer os til at gøre de ting, der udløser dopamin. På den måde er dopaminen grundstammen i et meget stærkt indlæringssystem i vores hjerne. Når vi får det godt af at have sex, spise og bevæge os, er det, fordi det er aktiviteter, der øger vores chancer for at overleve længe nok til at sætte afkom i verden.

Altid være misbruger

Men så er det, at rusmidlerne kommer ind. På hver deres måde øger de mængden af dopamin i hjernen. Fordi hjernen er bygget til at opfatte aktiviteter, der udløser dopamin, som noget, der skal efterstræbes, bliver et misbrug indlært i hjernen lige så stærkt som evnen til at løbe, cykle eller tilfredsstillelsen ved at stille sulten.

»En kunstig stimulering af dopaminsystemet skaber et perverteret system. Alkoholikere og narkomaner vil altid være misbrugere, også selv om de er afvænnede«, forklarede psykolog Anders Gade fra Københavns Universitet.

Men hjernens møde med den moderne verden er ikke kun nedbrydende. For at overleve har vi brug for at lære om vores omgivelser, så vi forstår dem bedre. Ny viden og aha-oplevelser udløser også dopamin. Som Albert Gjedde sagde:

»Kunst, religion og videnskab er også effekter af den trang til at finde mening med og forstå verden omkring os, som dopamin skaber«.


 

Her på KLINIKCURE har vi gode chancer for at hjælpe dig fri af din afhængighed. Ring og få en uforpligtende samt oplysende snak med os på døgntelefonen         75 56 66 55