Antabus er kun en overgangsløsning og et støttemiddel                                

Antabus  fjerner ikke trangen til alkohol, eller årsagen til din afhængighed....

... men kan være en sikkerhed for, at man ikke i et svagt øjeblik giver efter for trangen til alkohol – hvis man ellers har besluttet sig for at kvitte alkohol. Antabus kan give en vis tryghed.

For mange er det en lettelse, at de lige nu slet ikke kan drikke alkohol. Det giver ro i sjælen så man kan koncentrere sig om behandling.

Det er ikke et krav for at få hjælp , at man tager Antabus. Hvis man ikke bryder sig om tanken kan man lade være. Det ville være rart, hvis der fandtes medicin som kunne tage selve trangen til alkohol, men det findes ikke.

Du skal selv gøre et stykke arbejde, hvis du virkelig vil gøre noget ved dit alkoholproblem. Vi råder dig til at søge behandling. Det er de færreste, som kan klare det ved egen kraft. 
Men gevinsten er stor. Du og dine nærmeste vil få det meget bedre, hvis alkohol ikke styrer dit/jeres liv mere.    

Her på KLINIKCURE har vi gode chancer for at hjælpe dig fri af din afhængighed. Ring og få en uforpligtende samt oplysende snak med os på døgntelefonen         75 56 66 55

 

Ordet Antabus er dannet af de latinske ord anti (mod) og abusus (misbrug).

Antabus er et lægemiddel mod alkoholmisbrug. Antabus indeholder disulfiram, et stof der forhindrer nedbrydningen af alkohol i leveren. Når man indtager stoffet, får man, hvis man samtidig indtager alkohol, en forøget koncentration af acetaldehyd i blodet. Acetaldehyd er en af de største årsager til ”tømmermænd”. Når koncentrationen forøges, sker der en negativ reaktion i kroppen, som medfører hovedpine, ansigtsrødme, angstreaktioner, svimmelhed, øget blodtryk, hurtig puls, kvalme, opkastning og opkastningsfornemmelser. I svære tilfælde kan det også give kollaps. Antabus interagerer aktivt med mange andre medikamenter, og man bør derfor altid oplyse til sin læge, hvis man tager antabus. Overdosering af antabus kan fremkalde psykose, med hallucinationer og angstanfald.

Opfindelsen blev gjort i 40'erne af dr. med. Erik Jacobsen og dr. pharm. Jens Hald, da de søgte et stof til behandling af fnat og involdsorm. Disse lidelser, især fnat, var meget udbredte under krigen. De fandt dog senere ud af, at stoffet voldte meget ubehag i forbindelse med indtagelse af alkohol – og et præparat mod alkoholmisbrug var født.